Hvordan er det muligt for en 16 årig at komponere et så ekstraordinært kompliceret værk? Dette spørgsmål har både strygere og musikvidenskabsfolk stillet adskillige gange siden Mendelssohns mesterværk for strygeoktet blev komponeret i 1825. Inspireret af fire linjer fra Goethes ‘Faust’, som navnligt har givet tredjesatsen sin let- og luftighed, har dette værk været en fast del af kammermusikrepertoiret lige siden. Mendelssohns oktet er det souverænt mest spillede værk for denne besætning og et favoritværk blandt musikelskere over hele verden. 75 år senere komponerede den senromantiske komponist Georges Enescu, som heller ikke var fyldt 20 år dengang, sit ekspressive, farverige og dynamiske værk for samme instrumentation. Et værk, der trods ekstraordinære kvaliteter hovedsageligt er kendt blandt musikere og eksperter.
PROGRAM:
Felix Mendelssohn-Bartholdy (1809-1847) Strygeoktet i Es-dur, opus 20 Georges Enescu (1881-1955) Strygeoktet i C-dur, opus 7 Poul Rovsing Olsen (1922-1982) “Rencontres” for slagtøj og cello (1970)