Den nye sæson skydes i gang med en festlig og uformel eftermiddag, inspireret af den traditionsrige bayerske ’Oktoberfest’. Tyrolermusikken og de tyske slagere erstattes med sprøde klassiske toner – vel at mærke af den tyske slags - der skylles ned med kolde øl og varme pølser. Ifør dig lederhosen, dirndl og bayersk charme og mød op til en fornøjelig sensommerdag. Prost! - og velkommen til en ny sæson med Ensemble MidtVest.
PROGRAM:
Ludwig van Beethoven (1770-1827) Strygetrio i c-mol, opus 9 nr. 3 Josef Gabriel Rheinberger (1839-1901) Nonet i Es-dur, opus 139 Erwin Schulhoff (1894-1942) Divertissement for obo, klarinet og fagot