Tre i et

tirsdag 23. november 2010 kl. 19.30

Ikast, Bakkehuset
Billetter : kr. 100, tlf. 99 60 51 14 eller Ikastbilletten.dk

onsdag 24. november 2010 kl. 19.30

Nørre Vosborg
Billetter : kr. 100, tlf. 97 48 48 97 eller info@nrvosborg.dk

torsdag 25. november 2010 kl. 19.30

Engesvang Kulturhus
Billetter : kr. 100, Døgnkiosken Kilden, tlf. 86 86 57 22
Arr. Kulturens Venner Engesvang

fredag 26. november 2010 kl. 19.00

Ringkøbing Kirke (Kapellet) - NB! Bemærk at koncertstart er ændret til kl. 19.00
Billetter : 100,-
Arr. Ringkøbing Kirke

I dette program præsenterer vi tre af de klassiske ensembler, som rummes i Ensemble MidtVest. Vi ser dem som nogle af byggestenene i vores musikalske hverdag: Først har vi en strygetrio, som spiller et værk af Beethoven – et højdepunkt fra hans unge år. Det var lige inden han kastede sig over kammermusikkens kongeensemble: strygekvartetten. Dernæst følger vores blæserkvintet, som til disse koncerter vil spille et stykke fra det lidt nyere repertoire. Hvor strygernes force er den unikke samklang af beslægtede instrumenter, taler blæserne til fantasien med fem individuelle, særegne stemmer. Endelig: miniature-orkester! Et af de største ensembler, vi kan danne med vores musikere, er en nonet. Det er en dejlig konstellation, hvor vi næsten alle kan spille sammen, og det føles som et helt orkester, men uden dirigenten! Den store lyd, men stadig kammermusikkens frihed. Det er noget, som vores publikum har kunnet nyde flere gange tidligere, og vi har fået lyst til atvidereudvikle vores samspil i denne gruppe. Vi spiller en nonet af George Onslow, en komponist der engang var berømt i hele Europa, men i dag desværre er glemt i skyggen af andre komponister. Men da han levede, blev han kaldt ”den franske Beethoven”.

 

PROGRAM

Ludwig von Beethoven (1770-1827)
Strygetrio i c-mol, opus 9 nr. 3

George Onslow (1784-1853)
Nonet for violin, bratsch, cello, kontrabas, fløjte, obo, klarinet, horn og fagot

John Harbison (f. 1938)
Blæserkvintet


Ensemble MidtVest

 

Ensemble MidtVest · Birk Centerpark 8 · 7400 Herning · T +45 96 666 777 · info@emv.dk